Sidevisninger i alt

torsdag den 16. december 2010

Karrysuppe med lækre grøntsager

400 gram kyllingefilet
2 hønseboullioner
1½ liter vand
Olie
Karry efter smag
1 løg
2 fed hvidløg
1 frisk chili - stærkhed efter smag
3 gulerødder
1 kop ris
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
2 håndfulde sukkerærter
1 håndfuld frosne bønner
400 ml kokosmælk.

- Sæt vandet til at koge, tilsæt boullionterningerne. Når vandet koger kommes kyllingefileterne deri. Tag dem op når de er gennemstegte, gem vandet. Køl kyllingen lidt ned og skær den i små tern.

- I en suppe gryde, varmes olie og karry op. Tilsæt løg/hvidløg som begge dele skal være finthakket, svits det til det er klart. Skræl og skær gulerødderne i skiver ned i gryden med det, sammen med finthakket chili, svits det lidt videre. Tilsæt vandet fra kyllingen. Kog videre. Hæld risene ned i gryden og tilsæt halvdelen af kokosmælken, kog videre. Skær peberfrugterne i store tern, i gryden med det sammen med bønner. tilsæt resten af kokosmælken, kog det videre, smag til med mere karry, salt og peber, halver sukkerærterne og tilsæt dem, de skal blot varmes ikke koges, samtidig tilsættes de små kyllingetern. Hvis suppen er meget tyk tilsættes lidt vand, men det er meningen den skal være tyk og cremet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar