Sidevisninger i alt

søndag den 20. juni 2010

Ukrudts kærlighed!

Max, Theo og jeg var alene hjemme lørdag formiddag, da Mikkel var på job. Vi cyklede den sædvanlige lørdagstur, inden Theos middagslur.

Vi samlede igår, blomster i vejkanten, som blev sat i små vaser i køkkenet, tænk ukrudt, kan være så fint <3



Grydestegt oksesteg, med mos, guddommelig sovs og ærter

Fredag aften, lavede jeg denne lækre menu, og den bragte lykke!!!

Oksesteg:
1,2 kilo, snøret oksetykkam

, gnubbet med salt og peber, brunes på alle sider.

1 hakket løg + 1 fed hvidløg hakket
1 pakke bacon i tern


Hæld en kvart flaske rødvin over, og smid stegen i, tilsæt vand, så lidt over halvdelen ad stegen er dækket til :) - Skru ned og lad det simre i 2-3 timer :)


Skræl bagekartofler, skær i mindre stykker, og kog dem til mos. Mos dem med smør, salt, peber og mælk :) Se lige størrelsen, på en af bagekartoflerne :-0



Når der er cirka en time tilbage, tilsætter du 1 dl piskefløde og lader det simre videre :)



Tag stegen op, tilsæt fløde, kog væden op, smag til med salt, peber, ribsgele og jævn med maizena, og juster farven med maizena.

Skær stegen ud i skiver, server med kartoffelmos, ærter og den lækre sovs :)

Lyn-lækre boller, med bonus snegle

Denne opskrift er genial! Lynhurtigt kan man lave morgenboller, med bonus kanelsnegle. i loooooove it :-p

50 gram gær
8 spsk vand
3 dl kold mælk
5-6 dl mel (Jeg har med fordel brugt 50/50 durum/hvede, og 100% hvede)
2½ spsk sukker
½ dl olie/smeltet smør
Salt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt mælk, sukker, salt, olie/smør, rør godt rundt, tilsæt melen og ælt det godt sammen til den lækreste, smidige dej. Form dem til det antal boller/snegle du ønsker, læg dem i en bradepande/plade, og lad dem hæve 25 minutter.


Tænd ovnen, så den er klar på 200 grader, varmluft, når der er gået 25 minutter. bag i omkring 10-12 minutter :)

Mmmmmmmh!!!!! :-P

tirsdag den 8. juni 2010

Karrysuppe med diverse topping og lækkert brød

Igår, var det en kold og regnfuld dag. jeg havde taget en pose kyllingeoverlår op ad fryseren, men hvad skulle de blive til?! Det blev til denne suppe, som bragte stor lykke :) Mmmmh!!

Start med at lægge de rensede kyllingeoverlår i en gryde, hæld vand over, og tilsæt 2 hønseboullionterninger. Kog i 45/50 minutter. Køl dem af og pil kødet fra. GEM SUPPEN!!!

I en stor gryde:
Karrysuppe:
Olivenolie
Karry
3 fed hvidløg, fint hakket
2 løg, fint hakket
1 rød chili, fint hakket (uden kerner/hinder)
Resterne af gulerødderne, fra gulerodsblomsterne
1 ananas ring i små stykker
Suppen fra kyllingen (evt. + noget boullion, der skal være 1½ liter)
½ kvart piskefløde
Salt og peber
Maizena

Olien varmes op, sammen med karry, jeg brugte 1½ spsk, men det afhænger af styrken på karryen! Brun løg, hvidløg, chili, ananas, gulerødder godt, det skal ikke tage farve, hæld suppen over, kog op, hæld fløden i, kog op, smag til, jævn med maizena



Topping:
Brune ris, nudler, den pillede kylling, gulerodsblomster, ærter, ristet kokosmel, bananer, nektarin og ananas :)



Lækkert og nemt brød:
50 gram gær
6 spsk lunken vand
3 dl kold mælk
1 tsk salt
25 gram olie
3 spsk sukker
3 dl hvedemel
2 dl durum
En håndfuld grov hvedemel
Olivenolie, havsalt, rosmarin til drys

Gæren røres ud med vandet, hæld mælk, sukker, salt, olie i og rør rundt, tilsæt en håndfuld grov hvedemel, durum og ælt hvedemelen i, lidt efter lidt, den skal være smidig og lækker, form 2-3 store flyts, dryp med olivenolie, havsalt og rosmarin, lad dem hæve 25 minutter, også i ovnen på 200 grader, i 10-15 minutter.

Frikadeller, sommersalat og kold kartoffelsalat

Mikkel og jeg har en svaghed for kartoffelsalat, mmmmh! Og især med frikadeller til :)

Der var mad til to dage :)

Frikadeller:
1 kg hakket kalv/svinekød
1 fint hakket løg
2 æg
2 dl mælk
1 dl mel
Salt og peber

Farsen røres op med salt, så æg, mælk, mel, peber og æg. Lad farsen hvile, mindst en halv time, jeg lavede farsen 5 timer inden den skulle bruges.

De steges gyldne og sprøde i smør på en pande :)



Kartoffelsalat:
1,4 kilo nye kartofler, kogte, kolde og pillede!
1 bæger cremefraiche 18 %
½ meget fint hakket løg
½ potte purløg, fint hakket
Salt, peber og citronsaft
Salt og peber
Tomater

Kartoflerne skæres i mundrette bider, cremefraiche, purløg, løg, salt, peber, citron røres forsigt sammen, vendes sammen med kartoflerne, pynt med tomat og purløg



Sommersalat:
1 agurk, uden kerner, i halve skiver
2 gulerødder i små kvarte stykker
1 kvart vandmelon, i små tern

Det hele vendes sammen, med lidt olivenolie, citron og peber :)

mandag den 7. juni 2010

Persillemørbrad, nye persillekartofler, gratineret broccoli, glaserede ærter og cremefraiche dyp

Fyld mørbrad:
En mørbrad renses, og skæres en lomme i. Den fyldes med revet mozarella, persille, hvidløg, den snøres sammen. Og brunes på en grillpande, og steges færdig i ovnen, til stegetermometeret siger 65 grader, mørbraden hviler i 10 minutter, og skæres ud i skiver.


Persillekartofler:
Nye kartofler koges til de akkurat er møre, de ristes på en pande, med masser af persille og smør.



Gratineret broccoli:
Broccoli i buketter, ligges i et fad, og der høvles parmesan, salt og peber, bages i ovnen, til osten er smeltet

Persilledyp:
Cremefraiche 18 %, persille, hvidløg, salt og peber, blandes sammen

Glaserede ærter:
Bacon i tern, brunes godt på en pande, afdryppes for fedt, på en pande, brunes en smule smør, smid hvidløg, løg og bacon på panden, vend ærterne i, og server.



Så er der mad:

Italienske morgenboller

Disse morgenboller, smager lækkert! Har sej skorpe, og god smag. Husk de laves dagen før, og bages dagen efter.

15 gram gær
5 dl koldt vand
4 spsk olivenolie
salt
400 gram durummel
200 gram hvedemel

Mixes rundt, til en blød masse, skålen filmes, og sættes i køleskabet. Næste morgen, stilles skålen på bordet, og står der imens ovnen varmer op til 200 grader, klattes ud på bagepapir, og bages i 10-12 minutter, til der lyder hule, når man banker bag på dem.

Marineret kotelet, rosmarin kartofler, baconbønner og tatziki

Længe siden sidst, der vil komme en del opskrifter nu :)

Koteletter:
Marinade:
Saften af en citron + lidt skal (selvfølgelig usprøjtet)
½ dl olivenolie
Kvart finthakket løg
1 fed hvidløg finthakket
Salt og peber

Koteletterne marinere i 1-2 timer, gerne længere :)

De grilles, og trækker 2-3 minutter :)

Rosmarinkartofler:
Kartofler i både, hvidløg i skiver, olivenolie, havsalt, peber og frisk rosmarin. Vendes rundt, og bages i ovnen i 40 minutter :)

Baconbønner:
Bønner i mundrette størrelser, halve stykker bacon, baconen vikles omkring, og steges på en pande.

Tatziki:
2 revet agurker uden skræl og kerner, pres væden ud (evt. med et klæde), vend græsk youghurt, olivenolie, salt, peber og hvidløg i :)

Voila, så er der serveret :)Bønnerne kan laves i forvejen og lunes, tatzikien bliver kun bedre af at trække, og kartofler kan være forkogte, og vente på at blive bagt i køleskabet, så er det pludselig hurtig mad :)