Sidevisninger i alt

mandag den 12. april 2010

Hjemmelavet burgere m/ pommes

Igår havde min kære mand, seriøse tømmermænd. Og det skulle da plejes med hjemmelavede burgere, med hjemmelavet pommes.

Jeg startede med at lave burgerbollerne:

50 gram gær
6 dl lunken vand
Groft havsalt
Olivenolie
450 gram durummel
Hvedemel for resten
Æggeblomme til pensling
Sesamfrø

Gæren røres ud i vandet, tilsæt et skjævt olie og salt. Ælt durumelen i. Og tilsæt hvedemel til en smidig og dejlig dej. Lad den hæve i 45 minutter, et lunt sted, med et fugtigt klæde, henover.


Jeg fik 4 store ''voksenboller'' + 2 ''børneboller' + 10 pølsehorn udaf dejen.

Bollerne trykkes flade på en bradepande, og hæver i 15 minutter. Pensel med æggeblomme og drys med sesamfrø. Bages ved 175 grader, varmluft, til de er gyldne, og lyder hule, når du banker den på bunden.

Imens bollerne hævede første gang, skrællede min mand <3 bagekartoflerne, som fik en tur igennem det ældgamle pommes frit' jern.

Efter de var lavet, hældte jeg iskoldt vand over, og lod dem stå og trække i vandet i 25-30 minutter, hæld vandet fra, tør dem godt, læg dem i en bradepande, dryp med rapsolie og peber. Bages til de er gyldne og sprøde. De bliver guddommeligt lækre!!! Bløde og cremede indeni, i den sprødeste skal :) MMmmmh!!!

Så var jeg kommet til køddelen. Imens dejen hævede og pommes trak, lod jeg oksebøfferne ''marinere''/trække

500 gram hakket oksekød
Peber
Balsamico
Havsalt
Chili

Form til bøffer, og steg ved høj varme, på en pande.

Derudover lavede jeg crispy chicken, et flækket kyllingefilet, blev paneret i æg og rasp, og stegt sprød og lækker på panden.

Derudover blev der i burgerne fyldt: Mayo, blandede salater, rødløg, tomat, agurk og bacon.

Burgeren ligges sammen, og serveres med de lækre pommes, og diverse dyppelser. Vi havde ketchup, cremefraiche dressing og bbq dip.

1 kommentar:

  1. Fantastisk blog!
    Mangler ALTID inspiration, så jeg glæder mig til at siderne her bliver fyldt op :)
    Og så er det da skønt at blive kigget over skulderen af en 3-årig der siger 'mor vi skal lave det, vi skal lave det' :)
    Tut tut

    SvarSlet