Sidevisninger i alt

søndag den 20. februar 2011

Jeg er ikke nået så langt i opdateringen af opskrifter - alt min energi går på den nye spændene uddannelse, og familien! Har snart nogle ugers ferie, så måske der sker noget mere der så.

I mellemtiden kan I tage et kig på yndling Mettes side: http://lillelyn.blogspot.com/ Magen til skøn kvinde, skal man lede længe efter!

torsdag den 16. december 2010

Det grønne til nachos

Guacamole, en ret stor portion:

4 modne avocadoer
1 fint hakket løg
4 fed hvidløg, meget fint hakket
8 blommetomater uden snasket i midten
2-3 spsk cremefraiche 9 %
Saften af 1½ lime frugt
Salt og peber

Avocadokødet moses med limesaft, og røres til en ensartet masse, vend løg og hvidløg i og salt peber. Rør det godt sammen, tilsæt cremefraiche og smag til en gang til. Hak tomaterne uden det saftige i midten, i små stykker, vend det rundt og voila

Luksus stjerneskud

Stjerneskud

Til fiskene
8 store flotte rødspættefileter
1 æg
rasp
smør
dild
hvidvin
vand
salt og peber

Det andet
4 store stykker franskbrød (eller to små)
4 salatblade - iceberg
200 gram jomfruhummerhaler
150 gram rejer
lidt røget laks
1 dåse asparges husk at gemme væden
1 glas sort caviar
4 skiver citron (helt usprøjtet)
1 tomat i både
1 kvart agurk i skiver
1 hårdkogt æg
karse

Dressing
1 dåse med asparges gem væden
2 dl piskefløde
1 lille dåse koncentret tomat
salt - peber - paprika
lidt saft fra en citron

Fisk og brød
Rist brødet. panere de fire af fiskefileterne. steg dem gyldne på en pande med smør på. tag de sidste fire fileter, læg dem fladt, hak en smule dild og læg det i midten af fisken, rul dem sammen og fæsten dem med noget kødsnor. put dem i det kogende vand/hvidvin og kog dem til de er helt hvide, møre og lidt faste i det. tag dem op og fjern snoren.

Dressing
Blend den hele dåse med retserne af dåsen der skal ikke bruges en hel dåse til pynt. blend det med piskefløde, tomat koncentratet, salt, peber, paprika og citron saften. varm sovsen i en lille gryde, spæd evt til hvis den er for tyk. køl dressingen ned, og server den ved siden af stjerneskuddet så folk selv kan bestemme hvor meget de vil have på.

Anretning
Tag brødet og læg det på en stor tallerken, læg salatbladet på. læg derefter den stegte fiskefilet ovenpå, derefter den dampede. læg derefter et par asparges ved siden af den dampede filet. del ægget så der er en kvart til hver og læg det ovenpå. læg laksen på en skærebræt rul det sammen til et kræmmerhus. og fyld det med caviar. pynt med agurk, tomat og citron hvor du har lavet et snit halvejs og så lige vrider det rundt så de næsten kan stå op. drys lidt karse på ægget. pynt til allersidst med jomfruhummer halerne.

Lady og Vagabondens livret

Lig en opskrift mere herfra Dagens aftensmad Faktisk en af mine yndlingsretter

Menu ala. Lady & Vagabonden - Louise style Ved godt det ligner der skal mange forskellige ting, men det er alle ting vi altid har i huset, så det er slet ikke en besværlig ret Og den er hakke og snitte arbejdet værd Hvis der er nogle af indgredienserne i kødboller du ikke bryder dig om kan du selvfølgelig bare undlade det

Kødbollerne:
500 gram hakket oksekød 3-7 %
1 fiiint hakket løg
2 fed hvidløg, fint hakket
2 gulerødder, groft revet
1 lille håndfuld fint hakket persille (ca. ½ dl)
1 spsk. frisk revet parmesan
1 æg
Ca. ½ dl mælk
Ca. ½ dl rasp
Salt, peber, paprika

Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet fars, lad farsen hvile i 20-25 minutters tid i køleskabet, form dem derefter til små boller med en teske, og brun dem godt af på en pande, de skal ikke gennemesteges blot brunes! Når de er brunet, smides de i et ovnfast fad, og de bages færdig i ovnen.

Tomatsaucen:
1 groft hakket løg
2 groft hakkede gulerødder
10 champignoner
Evt. ½ dl majskerner
1 lille squash i grove tern
2 dåser hakkede tomater
1 stor dåse puré
Vand
Salt, peber, paprika, oregano

Svits løg, gulerødder og squash hurtigt, hæld de to dåser over sammen med puréen, tilsæt vand svarende til en dåse tomater. Kog det i 10 minutters tid, sammen med krydderierne, blend det til en cremet ensartet masse, og kog det op. På en lille pande, svitses champignonerne, og tilsættes derefter i tomatsaucen sammen med majskerner.

Imens kødbollerne steger færdig i ovnen, koges tomatsaucen op, smages til, koges pasta/makaroni. Når bollerne er gennemstegte, hældes den hede tomatsauce i et ovnfast fad, og kødbollerne dumpes ned i saucen - og pastaen hældes i et andet fad

Ved servering først pasta, så tomatsauce, kødboller, frisk revet parmesan og gerne et let drys persille I dag servere jeg dem med grillet majskolber + grillet grønne asparges

Der kommer et billed af dagens menu senere, når vi har indtaget det

Pastaret II

Pastaret2:

1 bundt forårsløg
1 usprøjtet citron
En kvart dl. hvidvin
100 gram røget laks
6 grønne asparges
Lidt fløde
Salt, peber og frisk basilikum
Pasta penne
Lidt smør

Forårsløgene renses, og skæres i skiver, svits dem i en gryde sammen med citronskallen i lidt smør! Tilsæt hvidvin på saften af en ½ citron. Pasta pennene koges al dente, og afdryppes! Del laksen i mundrette portioner, og smid det ned til forårsløg/citron/hvidvin, tilsæt et skjævt fløde, og aspargesene i mundrette bider, kog det videre i 20 sekunders tid, bland det med pastaen, og anret portioner med et drys basilikum.

Cole Slaw

Cole slaw:

Jeg plejer at doble denne portion op

250 gram hvidkål
3 stilke bladselleri
1 stor gulerod
1 forårsløg
½ æble
½-1 dl mayonaise
½-1 dl cremefraiche 18 %
2 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. sukker
salt og peber

Snit hvidkålen fint, og put den i en skål. Bladselleri skæres i småå stykker. Forårsløg skæres i tynde ringe. Smide begge dele ned til kålen, riv guleroden groft, og smid den ned til de andre ting Skær æblet i små tern, og kom det ned til de andre ting Lav dressingen af: mayonaise, cremefraiche, eddike, sukker, salt og peber Bland dressingen ned i salaten, vend det rigtig godt rundt. Stil den på køl i køleskabet med låg på bøtten, i 3-4 timer

Asparges i svøb med peanuts

En simpel men god opskrift:

1 bundt grønne asparges
1 pakke bacon i skiver
1 håndfuld saltede peanuts

Aspargesene rengøres og det træede brækkes af Om vikkel 2-3 asparges med en skive bacon, grill dem på enten en grillpande, eller bare på grillen Er færdig når baconen er gylden Læg dem på et fad og drys med grofthakket peanuts.