Sidevisninger i alt

onsdag den 8. februar 2012





Kulde = suppe! Dagens menu i det lille hjem var grøntsagssuppe (kartoffel, gulerødder, porre, hvidkål, løg, hvidløg) blendet med lidt kogevandet, krydret med chili, karry, hvidpeber, salt og stjerneanis. Dertil et kyllingespyd, og de lækreste madmuffins med parmaskinke, porre og oregano.

Opskrift på madmuffins, 12 stk:

50 g gær
6 dl lunken vand
1 dl femkornsblanding
1 dl durum mel
Salt, sukker
1/2 dl olie
Mel for resten
1/2 porre i ringe svitses
5 skiver parmaskinke smuldret og svitset

Dagen idag var en nem af slagsen, 1. Skoledag på 1. Hovedforløb en kort og nem dag. Helt mærkeligt at skal være væk fra pinden i 5 uger. Håber det bliver lærerigt.

tirsdag den 7. februar 2012

Sikke en dejlig fridag jeg har haft idag! Har sovet længe (til klokken 7), slumret formiddagen væk og hygget med barndomsveninden på cafe med grin, glæde og varm kakao. Elsker hendes selskab!

Hjemme igen stod den på bbq ben fra arbejdet med, fritter og gnavegrønt, planen var ellers coleslaw, men sådan blev det ikke! Imens vi lavede Theo og jeg gulerodsbrud, mmmh velduftende, bløde, saftige og lidt seje. Han elsker bare at styre røremaskinen det bette liv <3

Næsten et år er der gået, hvor blev den tid af?!

Siden sidst:

- Jeg har endelig fået den elevplads, der var så,svær at finde! Jeg har været igang i 7 måneder nu, og jeg er bare så glad for det. Det giver mig glæde, træthed og lære mig nye ting om madkunsten!
- manden min afsluttede for en lille måned siden sin uddannelse, og kan nu kalde sig bygningskonstruktør!
- Max er knap 6, indskrevet i skolen, nørdet og mild
- Theo er en rod! En dejlig en af slagsen

Jeg vil forsøge at blive bedre til at opdatere herinde, men et fuldtidsjob, mand og to børn suger tiden ud af dagene

Kram L

torsdag den 7. april 2011

Mini calzone

Der blev 35 mini calozone ud af denne opskrift, de kan fryses ned og tages op ved behov.

Start med at lave en kødsovs af: 500 gram oksekød, 3 revne gulerødder, 1 reven squash, 1 løg, 2 fed hvidløg, 1 dåse blendet tomater og krydderier efter smag, lad den koge godt igennem så den ikke er for våd. Lad den køle ned.


6 dl lunken vand
50 gram gær
1 dl olie
Salt
Hvedemel

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt og olie, og ælt passende mængde hvedeml i, lad dejen hæve 1 time.

Del derefter dejen i 35 små stykker eller 15 store hvis du vil have store calzoner.

Rul dem ud til en cirkel, og fyld fyldet på i midten, og luk dem over til en halvmåne - fæsten samlingen ved at trykke kanten med en gaffel. Bag dem cirka 15 minutter i ovnen ved 175 grader.

Alternativt fyld:

- 150 gram kogte ris, 100 gram feta, rosmarin
- Røget laks, spinat og citron
- Skinke, mozarella og ananas
- Parmaskinke, sorte oliven og parmesan

Ørredroulade

Til to ruller, forret til 10-12 mennesker, eller del af buffet til 15 personer:

150 gram fint snittet spinat
4 hele æg
1,5 dl fløde
Salt, peber
50 gram mel

Del æggene og pisk hviderne stive

Æggeblommerne piskes sammen med fløde, salt, peber, mel, spinat, vend æggehviderne i og del massen op på to bradepander til ovnen. Bag dem ved 160 grader til den er fast og let gylden, lad den køle af på bagepapiret.

I mens røres 2 pakker naturel flødeost, 1 bundt purløg, saften af en citron, salt og peber sammen, smør massen på de to bunde. Derefter ligges der 200 gram røget ørred på hver bund, rul dem sammen, så du har to roulader. Beklæd dem med film, og opbevar dem på køl til de skal bruges. Kan også fryses ned, de er nemmest at skære når den er halv frossen :) Anret på salatbund med limebåde.

Squashbrød

6 dl lunken vand
50 gram gær
2½ dl fint revet squash
½ dl olie
Salt, lidt honning
300 gram sigtemel
Hvedemel for resten (600-700 gram)

Opløs gæret i vandet, og tilsæt olie, squash, salt, honning, rør sigtemele i og ælt passende mængde hvedemel i. Lad dejen hæve en time, og form til tre store brød, lad dem efterhæve i 20 minutter og bag ved 175 grader, til de lyder hule når du banker bag på dem.

onsdag den 30. marts 2011

Syndig chokoladekage

Syndig chokoladekage m/ tre slags chokolade!

3 æg
225 gram sukker
150 olie/margerine - flydende becel
2 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
5 spsk. kakaopulver
½ dl mælk
100 gram mørk chokolade
200 gram hvid chokolade
90 gram mel
5 guldkarameller

Æg og sukker piskes hvidt, olie/margerinen tilsættes, og piskes sammen. Sigt vanilje, bagepulver og kakao ned i massen, og mix det godt sammen. Tilsæt mælk og mel, og pisk det godt sammen.

Hak den mørke chokolade mellemfint - og den hvide groft! Gem cirka 50 hvid chokolade Tilsæt den mørke og hvide chokolade i dejen, og hæld den i en tærte form som er smurt og sukret

Bag i ovnen ved 175 grader varmluft, i cirka 30 minutter, tjek med en kødnål jævnligt for at se om den er færdig, hak resten af den hvide chokolade og guldkarameller fint, når kagen er kølet 3-4 minutter, drys den henover kagen, smør ud, og MMmmmh!