Sidevisninger i alt

tirsdag den 8. juni 2010

Karrysuppe med diverse topping og lækkert brød

Igår, var det en kold og regnfuld dag. jeg havde taget en pose kyllingeoverlår op ad fryseren, men hvad skulle de blive til?! Det blev til denne suppe, som bragte stor lykke :) Mmmmh!!

Start med at lægge de rensede kyllingeoverlår i en gryde, hæld vand over, og tilsæt 2 hønseboullionterninger. Kog i 45/50 minutter. Køl dem af og pil kødet fra. GEM SUPPEN!!!

I en stor gryde:
Karrysuppe:
Olivenolie
Karry
3 fed hvidløg, fint hakket
2 løg, fint hakket
1 rød chili, fint hakket (uden kerner/hinder)
Resterne af gulerødderne, fra gulerodsblomsterne
1 ananas ring i små stykker
Suppen fra kyllingen (evt. + noget boullion, der skal være 1½ liter)
½ kvart piskefløde
Salt og peber
Maizena

Olien varmes op, sammen med karry, jeg brugte 1½ spsk, men det afhænger af styrken på karryen! Brun løg, hvidløg, chili, ananas, gulerødder godt, det skal ikke tage farve, hæld suppen over, kog op, hæld fløden i, kog op, smag til, jævn med maizena



Topping:
Brune ris, nudler, den pillede kylling, gulerodsblomster, ærter, ristet kokosmel, bananer, nektarin og ananas :)



Lækkert og nemt brød:
50 gram gær
6 spsk lunken vand
3 dl kold mælk
1 tsk salt
25 gram olie
3 spsk sukker
3 dl hvedemel
2 dl durum
En håndfuld grov hvedemel
Olivenolie, havsalt, rosmarin til drys

Gæren røres ud med vandet, hæld mælk, sukker, salt, olie i og rør rundt, tilsæt en håndfuld grov hvedemel, durum og ælt hvedemelen i, lidt efter lidt, den skal være smidig og lækker, form 2-3 store flyts, dryp med olivenolie, havsalt og rosmarin, lad dem hæve 25 minutter, også i ovnen på 200 grader, i 10-15 minutter.

1 kommentar:

  1. Og nu savler hun på eneste trøje hun har med på sygehuset.... :D vist godt der ikk er flere nye indslag på bloggen nu! :p
    Kram Sanna

    SvarSlet