De nemmeste morgenboller med bonus kanelsnegle:
Grunddej:
25 gram gær
2½ dl kold mælk
20 gram smeltet smør/3 spsk olie
1 tsk. sukker/honning
1 tsk. salt
425 gram hvedemel
Gæren røres ud i mælken, tilsæt smør/olie, salt, sukker, rør det godt rundt, hæld melen i og ælt det godt. Tril dem til 10 boller, sæt dem på en bageplade og stil dem i køleskabet natten over. Om morgenen tages de ud af køleskabet, imens ovnen varmer til 175 grader, hæver de på køkkenbordet, når ovnen er varm, pensles de og bages til de er færdige, det ved man ved at banke dem på undersiden også skal de lyde hule.
Variation:
- Solsikkekerne blandes i før melet
- Græskarkerne blandes i før melet
- En håndfuld havregryn blandes i før melet
- 1 dl grofthakket valnødder, 50 gram af hvedemelet udskiftes med 50 gram rugmel
- Diverse drys ovenpå, efter de er blevet penslet, hakkede solsikkekerner eller birkes
Af samme dej kan du lave lækre og nemme kanelsnegle
Grunddejen æltes godt igennem, måske skal den have lidt mere mel, rul den ud, og smør den med kanelblandingen (75 gram smør, 1 dl. sukker, 1½ spsk kanel) rul den sammen, og skær snegle Lad dem hæve natten over, og lad dem ligesom bollerne hæve mens ovnen varmer, pensel dem, bag og nyd dem gerne med glasur på
Ingen kommentarer:
Send en kommentar