Sidevisninger i alt

lørdag den 4. januar 2014

Friske forårsruller

Lørdag..... Blot to dage efter en juleferie hvor børnene brugte det meste af tiden på at slås og skændes... Og det forsatte de med idag. Mikkel startede dagen med en cykeltur i skoven imens underholdte jeg børnene med en gåtur og et spil alt efterfulgt af muggeri.... Til eftermiddag var vi i IKEA, børnene blev overtalt til legerummet, hele 23 minutter ville de være der. Men til gengæld fik vi da købt nogle småting vi manglede :-D

Drengene blev puttet og derefter blev Wilma lullet i søvn på sansegyngen og vi spiste friske forårsruller i fred og ro, yay!!

Jeg startede med at marinere kødet i morges:

200 gram tykstegsfilet blev marineret i:
4 spsk soja
4 spsk sød chili
1 fed hvidløg revet
1 tsk finthakket rød chili
Friskkværnet peber

1 kyllingefilet i strimler blev marineret i:
1 stor tsk rød karrypasta
1 spsk olie
Salt og peber

1 kyllingefilet i strimler blev marineret i:
1 spsk Hoisinsauce
1 spsk sød chili
Et drys karry
1 citrons revet skal
Sesamfrø
Salt og peber

Øverst:
Kylling og laks

Nederst:
Tyksteg og kylling

Derefter lavede jeg fire dippings til rullerne:

Chili Mayo:

Mayo røres op med chilisauce, salt, peber og et dryp sesamolie

Peanutbuttersauce:
1,5 dl chruncy peanutbutter
1 fed hvidløg, revet
1,5 spsk soja
2 spsk sød chilisauce
10 spsk vand
Saften af en 1/2 citron

Det hele røres sammen og smages til

Hoisinsauce med peanuts:
2/3 dl Hoisinsauce 
1/3 dl soja
Friskkværnet peber
En stor håndfuld hakkede peanuts

Sød chiliglace
Sød chili, sukker, vand og finthakket chili koges ind

Anrettes i skåle, sammen med en skål kolde nudler (hæld blot kogende vand over nudlerne og skyl med koldt vand) og peanuts 

Snit grønt, alt kan bruges hvis blot det kan snittes, kriteriet er at det skal være sprødt, frisk eller skarpt i smagen, idag havde vi:

Rød peberfrugt
Agurk
Gulerod
Radiser
Blancheret sukkerærter
Avocado vendt i citron og limesaft
Snittet iceberg
Rødløg
Citronbåde og limebåde

Det smager ogaå lækker med thai basilikum, mynte eller mango i. 

Forårsrullerne er bygget op af rispapir:
Den til venstre er købt i Rema1000 og den til højre i søstrene Grene. Jeg synes det er dem fra Rema der bedst at bruge. De har en god størrelse og smuldre ikke nemt. På bordet sættes et fad med koldt vand, læg rispapiret i til det har ændret konsistent og er fugtet

Læg det ønskede fyld i:
Læg fylder på midten, gerne også lidt dippings og peanuts. Folde enderne ind, også først den ene ende også den anden. 


Dyp rullerne i de lækre dips, Mmmmh!

Et stemningsbilled fra vores date Night!